DECO

Vi nåede et mål vi ikke havde turdet drømme om.

DECO

Da vi skulle i gang med vores bar etablerede vi et samarbejde med CCA efter en varm anbefaling, og det var uden tvivl en rigtig, rigtig god beslutning. Der blev lavet en totalløsning hvor CCA varetog den overordnede projektledelse, og vi nåede et mål vi ikke havde turde drømme om.

Udfordring

Hæderkronede værtshus Palæ Bar, har været en institution i de sidste 35 år i København. Efter en lang overtagelse af nabolokalet skulle de have deres drøm om at få lavet en cocktail bar der omfavnede ånden fra Palæ Bar, men som på ingen måde gik på kompromis med kvaliteten, en opgave der synes svær i en del af byen der længe har været plaget af mange steder der er åbnet og lukket.

Indsigt

Det blev ret hurtigt til mange besøg på Palæ Bar både i dagstimerne til frokost og når man kom helt ud på den sene tidspunkter, således kunne vores team fornemme, forstå og tage ved lære af den helt særlige stemning, service og kultur som har været kendetegnet ved Palæ Bar. Palæ Bar er familie-eget, og det er netop det der gennemsyrer strukturen i forretningen, så vi fik noget af en opgave for hånden, i særdelshed når det kom til personalet, der jo gerne skulle føle sig hjemme. DECO skulle fødes, og det krævede en løsning, hvor vi var over indretning af baren, produktet og personalet.

Løsning

Først og fremmest var det vigtigt at DECO fik adgang til vores netværk, og at vi fik markedsført konceptet, således vi kunne tiltrække de rigtige typer til at udgøre teamet. En fast hånd og løbende sparring med designeren var ekstremt nødvendig for at vi fik cocktailånden ind i udsmykningen af både lokale, bar, køkken, og dertil kom alle de små detaljer som jo skulle danne den røde tråd, her var vores erfaring en afgørende effekt, og gjorde at den barchef vi endte med at få ombord virkelig kunne fokusere på det kreative. DECO åbnede med et brag, fik 5/6 stjerner i Berlingskes AOK, 4/6 hjerter i Politikens Ibyen, og kronede værket i Maj 2019 med a vinde Byens Bedste Cocktail Bar, vi er selvsagt pavestolte over at have været med ombord.