SNAPS BORNHOLM

Kæmpe high-five og anbefalinger til den næste kunde.

SNAPS BORNHOLM

Da vi skulle rulle den tunge kampagne ud for Snaps Bornholm, assisterede Copenhagen Cocktail Academy både på grafiske, visuelle og cocktail mæssige parametre, hvilket ikke kun mødte vores forventninger, men bestemt også overgik dem! kæmpe high-five og anbefalinger til den næste kunde.

Simon Lorentzo

Udfordring

5 barndomsvenner havde udviklet et sublimt produkt. De skulle bruge en sparringspartner der kunne formidle den forældende snapse-kategori i cocktails, og dette var bestemt en opgave vi hellere end gerne ville byde ind på. Derudover, så skulle de penetrere et meget illoyalt on-trade marked og finde sin plads på off-trade hylden, dette krævede en del assistance med event-afvikling, og ikke mindst adgang til vores viden om branchen og den krævende bartender.

Indsigt

For at få Snaps Bornholm til at fremstå professionelt og som et godt håndværk lagde vi vægt på at få den gode historie formidlet til forbrugeren. Dernæst var det ekstremt vigtigt at de opskrifter vi udviklede, henvendte sig meget bredt og både kunne bruges i det private hjem samt på en lækker cocktailbar, vi skulle skyde med spredehagl så at sige. Vi lavede en grundig analyse af produkternes rækkevidde, og der var vi ret så privilegerede at produktet kunne rigtig meget, dette gjorde opgaven meget interessant.

Løsning

For at få så stor aktivering på produktet som muligt lavede vi 2 cocktails pr. snaps, hhv. en let og en svær, og fik præsenteret det i en flot pamflet der kunne medfølge ved ethvert køb af gaveæsker. Vi fik fanget den Bornholmske essens i billederne, og fandt ingredienser der kunne fortælle en bred historie om den lille gourmet ø der jo også tæller alt fra øl til konfekt og gode pizzabagere, således kunne danskerne sammen med Snaps Bornholm og CCA tage snapse tilbage, og i dag er Snaps Bornholm bund etableret og nyder godt at vi i år faktisk præsenterer version 2.0 der også har opskrifter med deres nye økologiske vodka.

Drinksfolderen som den endte med at se ud, og der er sidenhen blevet langet en masse cocktails og snap over disken.