2021 STÅR FOR DØREN OG VI ER KLAR

Jannick har sat nogle ord på hvad I kan forvente i det nye år.

2021

KÆRE VENNER, 

RIGTIG GODT NYTÅR! 

I sidste uge sagde vi farvel til et år, som vi velsagtens kunne skrive en længere beretning om hvordan påvirkede os, vores kollegaer og samfundet som helhed.

Men, når vi vender snuden fremad, så virker det jo efterhånden ganske overflødigt.

Jeg vil gerne sige tak til alle der har støttet os i 2020, også ellers sætte nogle ord på, hvilket år vi kommer til at se frem til i 2021.

Med al den udvikling vi har været igennem, tilpasning af vores ydelser og den øgede kompleksitet vi oplever ved at skulle omstille os fra uge til uge, så kan det måske kan være anelse forvirrende hvad vi egentlig tilbyder, og ikke mindst hvad vi ikke tilbyder.

Det korte svar er, at vi tilbyder det vi kan sælge, og det efterhånden en del, men nogle ting har vi haft mere vind i sejlene med end andre, og det vil jeg gerne sætte fokus på.

BOTTLED COCKTAILS – COCKTAILS PÅ FLASKE 

Vores helt store fokus lige nu, er at få videreudviklet vores linje af cocktails på flaske.

Her oplevede vi især under Jul og Nytår, at det er noget vi skal gøre mere ud af, og det agter vi naturligvis, og tak for al den positive feedback vi har fået herom.

STØRRE UDVALG

Lige nu har vi Downtown Abbey med lakrids og passionsfrugt, Espresso Martini med kaffe og chokolade, og egentlig synes vi at de gør det ganske fint, men vi vil gerne udvide mulighederne med flere varianter.

Vi planlægger flere egne kreationer, samt en mere klassisk serie som vi, med al sandssynlighed, kommer til at give et personligt præg, så det kan smage ekstra spændende.

Downtown Abbey og Espresso Martini som cocktails på flaske fra Copenhagen Cocktail Academy

COCKTAILS TIL MADEN VINDER FREM

Vores gourmet catering- og cockailpairingkoncept Bespoke events, har vi haft rigtig stor glæde af i 2020.

Vi kommer til at teame op med flere anderkendte kokke og restauranter i 2021, og derfra give Jer muligheden for at købe billetter.

Husk dog! At I også har den store fordel at man kan booke arrangementet selv, helt ned til 6 personer.

Fiskeret fra Bespoke Events fra Copenhagen Cocktail Academy

SAMMEN HVER FOR SIG. VI MØDES ONLINE – OGSÅ I 2021

Vi har haft en del henvendelser fra kunder som ønskede at afvikle cocktailkurser og smagninger virtuelt, og dette har vi fået tilpasset og testet så vi også kan levere et produkt vi kan være stolte af.

Et produkt, som giver deltagerne en fed oplevelse, og muligheden for at smage noget de ikke har prøvet før. Her har især vores alkoholfrie cocktails overrasket, og således agter vi at fortsætte denne service så langt ind 2021 som det kræver.

Instruktør der laver cocktail til virtuelt cocktailkursus fra Copenhagen Cocktail Academy

VI SAVNER AT SERVERE COCKTAILS “IN REAL LIFE”

Vores kerneprodukt, high-end cocktail catering, savner vi jo i disse tider, og vi har heldigvis allerede fået lidt i kalenderen, dog er der bestemt plads til mere.

De mange konfirmationer, bryllupper, fødselsdage og udskudte firmafester kan vi jo blot bruge endnu mere grundig tid på at arrangere, så vi håber at dem der, ligesom os, kigger ind i 2021 med optimistiske øjne ikke tøver med at kontakte os, så vi kan planlægge Jeres næste cocktailarrangement.

MØD OS DIREKTE I INDBAKKEN

Hele team CCA, har længe ønsket at bygge en mere direkte markedsføringstrategi, så vi har investeret en del tid i at få bygget vores nyhedsbrev op, og det er her, vi vil kommunikere alle de nyheder der kommer i løbet af 2021.

Nyhedsbrevet er først og fremmest til at gøre opmærksom på invitationer og billetter til arrangementer, og her fra kan man se frem til nye cocktailopskrifter, cocktails på flaske, menuer og hvad vi ellers kunne finde på at dele med jer i 2021.

Vi starter i øvrigt 2021 med en nytårskonkurrence som kan ses under what’s shaking.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår.

Jeg håber at i alle oplever glæde, succes og fremgang i 2021. Men, vigtigst af alt, ønsker vi alle et godt helbred og at vaccinerne gør, at vi kan komme igennem pandemien raske og ved godt mod.

Vi ses i cocktaillandet anno 2021

Kærlige Hilsner

Jannick

Jannick Gram fra Copenhagen Cocktail Academy nyder en cocktail

Bestil